Annette Heick

Annette Heick

Annette Vollmer Heick (født 12. november 1971 på Frederiksberg) er en dansk tv-vært, journalist, sangerinde og tegnefilmsdubber. Hun er datter af de to kendte entertainere Keld og Hilda Heick. Hun bor sammen med sin mand, Jesper Vollmer, og deres to sønner i Skåne. Heick indledte sin karriere som journalist i 1987 på B.T., og fortsatte derfra til Se og Hør, hvor hun var frem til 1996. I 2001-02 var hun desuden skribent på Ekstra Bladet. Som sanger fik hun i 1988 et hit med "Du skælder mig hele tiden ud" sammen med Tommy Seebach. I oktober 2005 udsendte hun sit debut-album, Right Time på sit eget pladeselskab. Hun har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix flere gange, måske bedst husket fra 2007 med sangen "Copenhagen Airport". Som tv-vært har hun arbejdet på både DR og TV 2, samt TvDanmark, hvor hun på sidstnævnte fik sit gennembrud i 2002 med den japanske figur Ushi Heiku. I 2012 var hun vært på programmet Haps! Du er fanget, som sendte anden sæson i sommeren 2013. Annette Heick har endvidere arbejdet som tegnefilmsdubber. Hun lægger bl.a. stemme til Andersine And i Hos Mickey, Douglas i Lloyd i rummet, Prinsesse Atta i Pixar-filmen Græs-rødderne, Porschen Sally i Biler, Shego i serien Kim Possible, Sandy Egern i SvampeBob Firkant. Ami Onuki i Hi hi Puffy Amiyumi og Yvonne i Olsen-banden på de bonede gulve. I Det Ny Teaters opsætning af musicalen Wicked spillede hun rollen som Glinda, og i Aarhus Teaters 2015-opsætning My Fair Lady spiller hun rollen som Eliza Doolittle. I 2016 var Annette Heick vært for det danske Melodi Grand Prix bl.a. sammen med sin mor Hilda. Annette fik en del opmærksomhed grundet hendes hår, som til anledningen var stylet i en frisure, der skabte debat på de sociale medier.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1971-11-12
Fødested: Frederiksberg, Danmark
Også kendt som: Annette Vollmer Heick

Filmliste over Annette Heick